Den Lille Rod

Hvad gør man, når verden roder, og man selv er en lille rod?

Den lille rod er udkommet som fysisk bog og digital PDF-e-bog.

Den lille rod er en eventyrfortælling om at vokse op, møde verden og finde ud af, hvor man hører til.

Historien tager dig med på en spændende rejse gennem skoven, hvor den lille rod møder alverdens rødder, væsner og overraskelser. Frygt, glæde, empati, styrke og harmoni er nogle af temaerne i en fortælling fortalt i børnehøjde, med smukke illustrationer og et varmt blik på det at hjælpe andre og selv finde et sted at slå rødder.

Den lille rod er også en fortælling om forholdet mellem natur og mennesker, på godt og ondt. Historien er velegnet til oplæsning og fordybelse i et univers, hvor almindelige rødder fra hverdagens suppegryde og kendte rødder fra grønthandleren vækkes til live som finurlige karakterer med hver deres personlighed.

En fortælling om at finde sin plads, sin styrke og sin natur.

Velegnet til højtlæsning fra ca. 4 år og til selvlæsning eller fælles læsning for større børn fra ca. 8 år.

Forfatter: Fun Bülow
Udgivet af: Forlaget Fun Bülow Games v/Dorthe Sofie Løvenbo

Billedeksempler fra bogen

Her ses nogle eksempler fra den fysiske udgave af Den lille rod. Bogen er en illustreret hardcover-bog på 160 sider, fyldt med eventyrlige opslag, små finurlige figurer og varme naturscener fra den lille rods rejse.

Den fysiske bog giver historien et særligt nærvær, hvor illustrationer, tekst og bogens format kan opleves som en rigtig højtlæsningsbog.